Når vi ikke kan mødes fysisk

Hvis du bor langt væk, eller af andre årsager ikke har mulighed for at møde op i mine lokaler i København, kan samtalerne istedet foregå telefonisk eller via videoopkald over en sikker onlineforbindelse (jeg benytter onlineplatformen Wire).

En anden måde at “mødes”

At “mødes” på telefonen eller online er naturligvis anderledes end at være fysisk tilstede sammen og kunne snakke ansigt-til-ansigt. Men min erfaring er, at både nærværet, dybden og kontakten stadig har fine betingelser, og at samtalerne også i disse rammer kan være virkelig hjælpsomme.

Måske en mulighed for dig?

Det være sagt, så er det selvfølgelig ikke nødvendigvis en god løsning for alle i enhver form for situation. Men hvis du godt kunne tænke dig en tid hos mig, og det ikke kan lade sig gøre med et fysisk fremmøde (enten nu og her eller i det hele taget), så kan telefon- eller onlineterapi være muligheder, der er værd at overveje. Og du er i så fald meget velkommen til at kontakte mig, også for bare at høre nærmere.