Camilla Staunsbrink

Jeg er født i 1979 og har hele mit liv haft interesse i at blive klogere på mennesker og livet. Vores måde at være i os selv, vores måde at være i relationer, vores måde at være i verden. Samtidig gjorde den støttende og inspirerende effekt, vi kan have på hinanden, allerede tidligt i mit liv markant indtryk, og det har blandt andet derfor været et naturligt valg at uddanne mig til og arbejde som psykolog.

Jeg er uddannet cand. psych. ved Københavns Universitet og efterfølgende autoriseret af Psykolognævnet under Socialministeriet. For fortsat kvalitetssikring af mit arbejde samt faglig inspiration og fordybelse modtager jeg løbende supervision og deltager i kurser, konferencer og foredrag såvel som andre relevante aktiviteter.

I en årrække var jeg tilknyttet en større psykologpraksis i København og startede så i begyndelsen af 2011 mit eget op også. I 2020 blev jeg endvidere ansat i Kræftens Bekæmpelse, hvor jeg er deltid ved siden af min egen praksis.

Gennem tiden har jeg beskæftiget mig med en lang række af de vanskeligheder, vi kan opleve her i livet. Terapeutisk i både individuel terapi, parterapi og gruppeterapi. Samt i rådgivningssammenhænge, som underviser og som supervisor.

At få brug for hjælp gør for mig at se ikke en hverken svag eller mindre værd som menneske. Vi er sociale væsner og har behov for hinanden – ikke mindst når noget er svært.

Copyright © 2021 Psykolog Camilla Staunsbrink